UA-37946640-1
  • Home
  • /HVORFOR DELTAGE?

HVORFOR DELTAGE?

ALENE MED DINE TANKER?

Forsvaret kan specielt en ting, nemlig at skabe sammenhold. De formår at gøre noget ved en gruppe mennesker, så vi står sammen i tykt og tyndt – også når vi står i lort helt op til halsen. De lærte os at samarbejde, de lærte os hvordan et team arbejder sammen. Vi var aldrig alene, vores liv afhang af hinanden. Derfor kalder vi os våbenbrødre.

Nu, måske flere år efter, er vi alene med vores tanker, måske står vi i lort til halsen. Mange af os overvejer sikkert bare at bøje nakken ned i lortet og tage den letteste løsning, den nemme udvej. Men forsvaret lærte os også stolthed. Viljen til at kæmpe – selv når vi står med ryggen mod muren.

Dette program er for dig der stadig kan huske det!

Det er en realitet, at den dag vi forlader forsvaret føler flere af os alene. Vi føler os mangelfulde, som om noget af os ikke kom helt med ud af forsvaret. For mange soldater giver det en depressiv tilstand, et mørkere sind – et savn om ”…dengang da…”

Vi soldater er trænet til sammenhold. Vi er trænet til at tage ansvar for os selv og vores gruppe. Vi er disciplinerede soldater, mænd med respekt for os selv og vores gruppe

Nu er vi civile, aftrådte fra vores militære identitet. Måske presser arrene fra dine internationale missioner sig på og hverdagen bliver tungere og tungere
Hvis du genkender ovenstående er dette et program for dig!

 

Velkommen til VETERAN JUMPSTART – Træd indenfor