UA-37946640-1

SPONSOR?

Bliv sponsor og hjælp danske krigsveteraner

 

Krigsveteraner er soldater, der har været udsendt til verdens krigszoner på fredsbevarende missioner. Det er de soldater, der nu som krigsveteraner har mere end almindeligt svært ved at få deres hverdag til at fungere. Måske du selv kender en eller flere, der har været udsendt?

Veteran Jumpstart er et professionelt program, der hjælper veteraner tilbage til sig selv, tilbage til en hverdag med livskvalitet. Programmet er anbefalet af førende overlæge indenfor krigstraumer, Henrik Steen Andersen fra Rigshospitalet, og Frederiksberg Kommune og er netop ved at blive skudt i gang. Vi har brug for at komme godt fra start, og derforhåber vi på jeres hjælp.

Med et sponsorat eller et tilskud kan jeres virksomhed hjælpe veteraner med at komme helt hjem til sig selv og igen få en hverdag til at fungere.

Alle bidrag er velkommen

Bidraget er op til jer. Hvis I vil hjælpe, så lad os finde frem til, hvilken form for hjælp der kunne matche jer. Alt hvad der kan understøtte og fremme veteranernes livskvalitet, mod og glæde i hverdagen er som udgangspunkt velkommen.

Eksempel: Sponsorat af træningstøj

I programmet indgår både fysisk og mental træning. Helt konkret vil vi gerne ligne hinanden, når vi træner: Fælles træningsoutfit vil give veteraner og instruktører en følelse af samhørighed, af fællesskab. Og det vil støtte gruppedynamikken i den svære proces. Sponsoratet kunne udgøre hele eller dele af beklædningspakken til 9 veteraner og 4 instruktører.

Til gengæld for jeres hjælp

Til gengæld for jeres hjælp kan vi tilbyde at træne med jeres logo på de sponsorerede dele. Og at jeres virksomhed med logo og evt. tekst vil blive vist som sponsor på hjemmesiden.

Vil I være med til at hjælpe, så kontakt mig på mail kenneth@krigerprogram.dk eller telefon 24242121.

Alle henvendelser og forespørgsler er velkommen.

Venlig hilsen

Kenneth Lindskov
Ansvarlig instruktør